Mordets Melodi (1944)
Mordets Melodi
Mordets Melodi (1944)

Et diskret oprør mod nazismen

Under 2. verdenskrig holder den tyske besættelsesmagt Danmark i et stramt greb, mens nazismen raser rundt om i Europa. Der er ikke meget at glæde sig over for danskerne, og mange søger tilflugt i biografen, som i 40’erne viser lette, elegante komedier, der løfter humøret. Det er svært for filmproducenter og instruktører at skabe film med alvorlig substans, når den tyske censur puster dem i nakken. Alt der har noget med den politiske situation at gøre forbydes.

Enkelte manuskriptforfattere og instruktører formår dog at komme med diskrete oprør mod den tyske besættelsesmagt og skabe film og forestillinger, der sniger sig forbi den ellers strenge censur.  En af disse film er Bodil Ipsens Mordets Melodi, som får premiere i 1944 og beviser, at danskerne ikke kun søger biografens mørke for munter adspredelse, men også er klar til mere dystre filmoplevelser.

Fra komik til dyster film noir

Bodil Ipsen er blevet folkeeje som komedienne i nationalromantiske film som Bolettes Brudefærd (1938) og Sørensen og Rasmussen (1940). I 1942 debuterer hun i instruktørrollen med den mørke film Afsporet, og et halvt år efter Mordets Melodi får hendes film Besættelse (1944) premiere. Alle tre film kan ses som et diskret oprør mod nazismen og besættelsesmagten. Mørke og fortvivlelse går igen, og kvælningen af alle med navnet Sonja i Mordets Melodi kan lede tankerne hen mod Hitlers forsøg på at udrydde hele folkefærd.

Mordets melodi er renset for letkøbt og forceret komik. Krimien bliver i 1944 anmelderrost for sin tyngde og sin dystre stil. Ib Schønberg, som på dette tidspunkt er kendt for sine komiske roller, spiller her en slesk og modbydelig karakter. Gull-Maj Norin i filmens absolutte hovedrolle fremstår som en stolt og dog nervøs karakter. Hun er smuk, lyrisk og alvorlig i sin tone, og kun ganske få gange hører vi hende le. Mordets Melodi bliver Norins sidste store film, før hun afslutter sin filmkarriere i 1947.

Til trods for en kærlighedshistorie, der ender lykkeligt, er Mordets Melodi et dansk bud på genren ’film noir’ (oversat: ’mørk film’), som oftest forbindes med dystre amerikanske kriminalfilm i 40’erne og 50’erne. Genren kendetegnes blandt andet af kynisme, desillusion, fatale drifter og mørke, stilistiske billeder. Alt sammen noget Bodil Ipsens film lever fuldt op til.

Kilder:
100 års dansk film, Kosmorama Tidsskrift nr. 220, 1997.
Fru Ipsen og Nazisterne, Brian Petersen, 2012.

Tak til Martin Hedegaard for at bidrage med denne historie om en af sine favoritfilm fra 40’erne. Har du også en god historie om dansk film, du gerne vil dele? Så skriv til os på Facebook

 

Kopier link

Kort link til denne artikel

Bodil Ipsen