Morten Grunwald og Jes Holtsø. Foto: Jess Bang
Morten Grunwald og Jes Holtsø. Foto: Jess Bang

Morten Grunwald brød ind i Olsen Banden-univers

I dag blev Nordisk Films nye Olsen Banden-univers indviet, da Morten Grunwald “brød ind” på Scene 2.

Nordisk Film og Dansk Filmskat bød i dag Olsen Banden velkommen hjem til Mosedalvej i Valby. Blandt gæsterne var mange skuespillere med tilknytning til Olsen Banden, blandt andet Morten Grunwald, Ghita Nørby, Jesper Langberg, Claus Ryskjær, Kurt Ravn, Jes Holtsø, Dick Kaysø og Holger Perfort.

Se hele åbningen i videoen herunder. Udsendelsen begynder efter cirka 12 minutter.

I det nye Olsen Banden-univers på Mosedalvej i Valby kan man blandt andet besøge Yvonnes dagligstue, Kriminalkommissær Jensens kontor og Dynamit-Harrys affældige skur i Københavns gamle Sydhavn. Det bliver ligesom at træde ind i en Olsen Banden-film, når besøgende kommer helt tæt på Bennys gule sokker, Yvonnes farverige kjoler, Egons bowlerhat, Kjelds jordemodertaske, Franz Jäger-pengeskabet, Dødsmaskinen (!), bandemedlemmernes synkroniserede ure, den røde kuffert, ”dimsen” Benny bruger til at dirke alverdens låse op med og mange flere originale klenodier.

Besøgende vil blive ført gennem universet af særlige Olsen Banden-guider, som undervejs vil fortælle tonsvis af anekdoter og røverhistorier fra de mange, muntre optagelsesdage i 60’erne, 70’erne og 80’erne og berette om idéerne bag de forskellige plots, karaktererne, filmenes formidling af den danske folkesjæl og Olsen Bandens store betydning for dansk film. Det er endda muligt at sætte sig i Kjeld og Yvonnes orange sofa, tage billeder med Bøffen og leve sig fuldstændig ind i Olsen Bandens verden af geniale planer, mislykkede kup og evigt venskab.

Sådan besøger du Olsen Banden-universet

 

Kopier link

Kort link til denne artikel

Relaterede film