Baronessen fra Benzintanken (1960). Foto: Ole Lytken
Baronessen fra Benzintanken (1960). Foto: Ole Lytken

Dirch 90: 5 højdepunkter i Dirch Passers karriere

Dirch Passer havde hele sin karriere svært ved at sige fra, og hans talent blev af og til misbrugt. Her fokuserer vi dog på 5 af de bedste tilvalg i Dirch Passers karriere, som vi ikke ville have været foruden. Fra den skøreste komik til den blideste serenade.

Baronessenfrabenzintanken_dirchogove
1. Klodset førsteelsker

Da Dansk Filmskat sidste år lavede en afstemning om Dirchs bedste film, blev Baronessen fra benzintanken suverænt nummer ét. Den er lystspil, når det er bedst, og samspillet mellem Dirch Passer, Ove Sprogøe og Ghita Nørby ser legende let ud. Ghita Nørby har dog i et interview løftet sløret for, hvordan komikken og letheden var et resultat af megen forberedelse:

“Det var fantastisk bare at sidde på en stol og høre, hvordan Ove og Dirch hele tiden arbejdede videre med manuskriptet. Det var afsindigt lærerigt og også vanvittigt morsomt. Jeg glædede mig altid til at begynde på en ny film, for så vidste jeg, at jeg skulle grine i tre måneder i træk.”

I Baronessen fra benzintanken har Ghita Nørby hovedrollen, men Dirch Passer giver liv til den lettere fjollede Hans, så han bliver både indtagende og så charmerende, at det virker helt troværdigt, at den unge, nyudnævnte baronesse vælger ham. Og vil man se et eksempel på Dirch Passers talent for afdæmpet, ordløs komik, er det oplagt at bemærke sig scenen til festen på slottet, hvor stakkels Hans langsomt tygger sig igennem en østers med skal og det hele.

SE FILM: Masser af Passer på Dansk Filmskat

 

20140620-102550-3

2. Skrupskør sporvognskonduktør

Man skal ikke se længere væk end til en film, der havde premiere året før, for at få øje på en – mildt sagt – helt anden udgave af Dirch Passer. I Vi er allesammen tossede spiller han en gal og alt andet end afdæmpet sporvognskonduktør, som Kjeld Petersens hovedperson møder på et psykiatrisk hospital.

Filmen viser prøver på deres kemi, og på hvor crazy-komisk Dirch Passer kunne folde sig ud, når han på samme tid kører rundt i en usynlig sporvogn og rabler en vanvittig politisk monolog af sig. Dirch Passer og Kjeld Petersen havde et ritual, når de indspillede film sammen: Inden indspilningerne lavede de mærkelige grimasser til hinanden for “at gøre deres munde i godt humør”. Og her må Dirchs siges at være helt euforisk. DING, DING!

 

mig og mafiaen_Dirch2
3. Mafiaens overmand

Som sjov mand måtte Dirch Passer ofte bære de film, han medvirkede i, selvom han kun sjældent havde egentlige hovedroller. Den udfordring fik han sent i sin karriere, da Lise Nørgaard, som senere skulle skabe Matador, i 1974 skrev filmen Mig og mafiaen specielt til ham. Her spiller Dirch Passer forklædningskunstneren og svindleren Viktor ‘Viffer’ Hansen, der er villig til at sælge alt til alle. Det var en rolle, som gav ham mulighed for at spille på mange af sit talents tangenter samtidig med, at han havde et stærkt manuskript at læne sig opad.

Seere af nytårsklassikeren 90-års fødselsdag vil måske nikke genkendende til scenen, hvor Dirch Passer spiller tjener, og han har selv fortalt, at den blev brugt som inspiration – men selvfølgelig giver han den sit helt eget twist. Filmkritikerne belønnede Dirch Passer med en Bodilstatuette, som han tog imod iført sit præstekostume fra filmen. Publikum tog også overordentligt godt imod filmen, så året efter fik den opfølgeren, Mafiaen – det er osse mig.

 

Sommer-i-Tyrol-005_edited
4. Syngende overtjener

Det var en stor økonomisk satsning, da Nordisk Film besluttede sig for at lave Sommer i Tyrol i 1964, bl.a. fordi man i en tid, hvor langt de fleste film blev indspillet i Danmark, henlagde optagelserne af udendørsscenerne til Østrig. Castingen var derfor vigtig. Dirch Passer havde spillet rollen som overtjeneren Leopold på ABC Teatret fem år tidligere, og udover Lone Hertz var han den eneste, der blev valgt til at gentage sin rolle på filmlærredet.

Dirch Passers store glansnummer er nok sangen “Ja, ja, ja, nu kommer jeg”, men også i de mere stille sange kan man høre, at Dirch Passer faktisk var en glimrende sanger. I Frøken Nitouche brugte man for eksempel hans stemme til sangene, mens Lone Hertz blev dubbet over af sangerinden Katy Bødtger. I Sommer i Tyrol går Leopold hele den forelskedes register igennem, og Dirch Passer portrætterer det med så megen menneskelighed, at man både lider og ler med ham. Og glædes til sidst, når Leopold endelig får sin Josefa.

LÆS MERE: Dirch 90 – Det sidste tæppefald

 

5. Charmerende orangaderør

Dirch Passer stoppede med at optræde på teatret, da Kjeld Petersen døde, og der skulle gå hele fem år, før han fik comeback i Cirkusrevyen i 1967. Det havde krævet meget overtalelse at få ham til overhovedet at medvirke, for han var i tvivl om, hvorvidt han stadig kunne spille revy. Under prøveforløbet blev han på et tidspunkt så nervøs, at han fik direktøren til at aflyse en prøve, og hans medspiller Daimi har fortalt, hvordan han helt til det sidste frygtede, at han ville falde igennem foran publikum.

Især sangen “Hvem har du kysset i din gadedør”, gjorde ham ængstelig. Det var en gammel sang, der havde ligget i en skuffe i 12 år. Nu var den blevet givet til Dirch Passer og Daimi, men han tvivlede helt op til den første forestilling stadig på, om nummeret fungerede. Det gjorde det over al forventning, og Dirch blev så glad for publikums reaktion, at han spontant smed Daimi op på skulderen, da de skulle forlade scenen, hvilket blev en fast del af nummeret derefter.

 

 

Kilder:
Interviews på Dansk Filmskat
Portrætprogram på DR
Ole Sønnichsen: Dirch Passer (2009)

 

Kopier link

Kort link til denne artikel

Relaterede film