Ved Kongelunden (1953). Dirch Passer og Ove Sprogøe. Foto: Ole Lytken
Ved Kongelunden (1953). Dirch Passer og Ove Sprogøe. Foto: Ole Lytken

Dirch 90: Stor, dum og klodset

Det er svært at forestille sig den danske filmskat uden både Dirch Passer og Ove Sprogøe. Men var det ikke for Ove, havde Dirch nok aldrig fået sit gennembrud.

I 1944 var det lykkedes Dirch Passer at få arbejde i en omrejsende teatertrup og dermed komme sin drøm om at blive skuespiller et skridt nærmere. Da turneen var slut året efter, var krigen det samme. I en tid med eufori over at Danmark igen var frit, oplevede Dirch Passer en uønsket slags frihed. Han stod uden arbejde og måtte tage hvad han kunne få af småjobs, blandt andet som maler og oplæser på en cigarfabrik. Han opgav dog ikke drømmen om skuespilleriet, og året efter søgte han ind på på De Frederiksbergske Teatres Elevskole.

Til optagelsesprøven fik han hjælp af den ældre, allerede uddannede skuespiller Ove Sprogøe. Deres optræden kastede ikke bare højlydt latter fra optagelsespanelet af sig – Dirch spillede genert elsker og Ove hans elskerinde – men også en plads på elevskolen til Dirch Passer. Ingen kunne på det tidspunkt vide, at Dirch Passer og Ove Sprogøe senere ville blive et af dansk films mest elskede makkerpar.

LÆS OGSÅ: Dirch 90 – Skuespillerdrømme på gyngende grund

Inden han fik lov til at opleve succesens sødme, måtte Dirch Passer dog gå meget igennem. Han følte sig fejlcastet på elevskolen, hvor man primært spillede dramaer. Hans store komiske talent blev faktisk et problem – uanset hvad eller hvem han spillede, var det morsomt. Klassekammeraten Kirsten Rolffes har fortalt, hvordan han var grædefærdig efter forestillingerne, når der på trods af hans forsøg på at spille seriøst endnu engang blev leet af ham. Han frygtede for fremtiden, for hvordan skulle han kunne leve af skuespillet, når ingen kunne tage ham alvorligt? Det var således ikke en nyuddannet skuespiller sprængfyldt med selvtillid, som Ove Sprogøe mødte en dag ude foran Alléscenen på Frederiksberg. 21-årige Dirch Passer var faktisk så mismodig, at han overvejede at stoppe helt og finde en anden levevej. Det fik Ove Sprogøe talt ham fra med ordene “Selvfølgelig skal du fortsætte, din skøre skid!”.

Taget af plakaten

Men Dirch Passers frygt for, hvad der ventede på den anden side af elevskolen, virkede i første omgang til at gå i opfyldelse. Mange år senere sagde han i et interview:

“Jeg glemmer aldrig den første tid som skuespiller. Fiaskoerne fik mig til at føle mig tåbelig, stor og klodset. Jeg troede aldrig, det skulle lykkes.”

Han fik ikke fast ansættelse på et teater og måtte derfor igen ud på landevejen med en omrejsende teatertrup. Og endnu engang var det som regissør og kun skuespiller på deltid. Bedre gik det ikke, da han blev hyret til at spille med i en revy på Greve Badehotel i sommeren 1948. Selv han, der senere skulle skabe stor kunst på diverse revyscener kunne ikke redde den fra at blive en fiasko. Efter to og en halv forestilling trak skuespillerne i pausen selv stikket ud på revyen, der var blevet afvist af både publikum og anmeldere.

Gennembruddet

Efter et par år med småroller på teater og fra “Stjerneskud” i 1947 også film, fik Dirch Passer så endelig sit gennembrud på scenen med forestillingen “Slap af” i 1952. Rollen var egentlig tiltænkt revylegenden Osvald Helmuth, men Stig Lommer på ABC Teatret havde fået øjnene op for Dirch Passers talent og gav i stedet rollen til ham. Det var hans hidtil største, og det blev en bragende succes. Endelig kunne hans komiske kræfter få frit løb og blive anerkendt i deres egen ret. “Krop udnyttet til kunst”, som Politikens anmelder skrev. Rundt om hjørnet ventede så det store filmgennembrud. Igen-igen spillede Ove Sprogøe en nøglerolle.

Instruktøren John Olsen havde manuskriptet til sin nye film “Ved Kongelunden” klar. Så fik han en idé, der var så indlysende god, at Ib Schønberg allerede dagen efter tog æren for den: At sætte Dirch Passer og Ove Sprogøe sammen. Det så ikke bare sjovt ud at Dirch var høj og Ove lav, deres samspil slog gnister, og de blev skrevet ind i manuskriptet som de to finurlige makkere. I filmen spiller Dirch måske nok hestens bagdel og må nøjes med at være konduktør på linje 8, men det var ikke længere Ove, der skulle hjælpe ham frem. Med Dirch som den blide og morsomme drømmer og Ove som den bestemte realist blev det begyndelsen til et makkerpar, som skulle gå sin sejrsgang i film efter film. Og efter dette gennembrud var Dirch Passer fuldt ud flyvefærdig som solostjerne.

Kilder:
Portrætprogram på DR
Ole Sønnichsen, Dirch Passer (2009)

 

Kopier link

Kort link til denne artikel

Relaterede film