Flådens friske fyre (1965). Foto: Henning Bendtsen
Flådens friske fyre (1965). Foto: Henning Bendtsen

Dirch 90: Skuespillerdrømme på gyngende grund

Det lå ikke i kortene, at Dirch Passer skulle blive Danmarks største komiker, og hans karriere begyndte da også på et skibsdæk frem for de skrå brædder.

Det er den 4. oktober, året er 1944. Bag scenen på Landmandshotellet i Nykøbing Falster står en ranglet 18-årig ung mand og gør sig klar til at få sin debut som skuespiller. På trods af at han kun har én replik i stykket, er det større end stort. Han er nemlig overbevist om, at det er skuespiller, han vil være. “Så lød gongongen, og mit livs eventyr begyndte,” fortalte Dirch Passer senere om det, der blev startskuddet til en karriere og et liv ud over det sædvanlige med medvirken i rundt regnet 100 film og et utal af revy- og teaterforestillinger.

Dirch Passer havde optrådt, fra han var barn. I skolen var han berømt og berygtet for at kunne få alle til at le. Selv lærerne, som ellers ikke satte pris på forstyrrende elementer, måtte indimellem vende ryggen til klassen for at grine, når Dirch rullede sig ud. Humoren gjorde ham populær, men blev også en måde at dække over hans problemer med skolearbejdet på. Især regning voldte ham problemer, for Dirch Passer var talblind. Og så måtte hans vittige hoved komme ham til undsætning. I et interview fortalte han selv følgende historie:

“I tredje klasse spurgte læren: ‘Hvis jeg tager en kartoffel og deler den i to dele og derefter i fire dele og de fire i hver to dele, hvad giver det så?’ Min hjerne knagede og bragede, og til slut svarede jeg i desperation: ‘Kartoffelsalat!'”

Mens moderen var kunstnerisk anlagt og elskede at male og optræde, var hans far af hollandsk sømandsslægt og styrmand på et skib. så selvom Dirch Passer drømte om at blive skuespiller, blev det bestemt, at hans fremtid lå på dækket af et skib. Han blev derfor sendt på søfartsskole. Opholdet varede kun tre måneder, men Dirch Passer nåede at gøre opmærksom på sig selv. Det var nu ikke hans evner udi søfart, der vakte beundring fra skolens rektor, men hans optrædener i forskellige forestillinger på skolen. Som afsked skrev hun til ham, at hun håbede igen at få muligheden for at se ham spille komedie. Det skulle hun – sammen med resten af Danmarks befolkning.

35 dage som sømand

Med sin søfartsbog i hånden var Dirch Passer klar til at mønstre et skib. Det skete fra København med skibet “Helga”, og selvom han senere skulle portrættere glade søfolk på film, var der ikke meget frisk fyr i flåden over ham: “Jeg var søsyg, inden vi rundede Amager Strandbad,” forklarede han mange år efter. Kombinationen af søsyge og farerne ved at sejle i en verden hærget af 2. Verdenskrig var nok til, at han efter 35 dage opgav livet på havet. Han afmønstrede, og uden nogen fast plan for fremtiden tog han direkte i Nyhavn med de andre søfolk. Her var det som om, at skæbnen spandt en tråd ud imellem det, han skulle have været, og det han endte med at blive. På værtshuset “Kahytten” så han skuespilleren og instruktøren John Iversen, og den ellers generte Dirch Passer greb chancen: “Goddag, tror de, at jeg kan blive skuespiller?”, spurgte han ham. Dirch Passers iver gav gevinst, for John Iversen skaffede ham et job i et omrejsende teaterselskab – dog ikke som skuespiller, men som regissør.

Det var et Danmark under tysk besættelse, teaterselskabet rejste tyndt i de sidste måneder af 1944. På scenen var der heller ikke meget at grine af, man spillede det dramatiske stykke Rebecca. Men kun 14 dage efter sin debut i Nykøbing Falster var Dirch Passer klar til at lave om på det. På vej ud af scenen efter at have afleveret sin ene replik, vendte han sig mod publikum og gjorde sig skeløjet. Det bragte lige dele latter fra salen og skældud fra teaterdirektøren. Det var første officielle eksempel på hans komiske talent, som før det gjorde ham verdensberømt i Danmark faktisk fik ham til alvorligt at overveje, om det overhovedet var muligt for ham at blive noget ved skuespillet. Derhjemme så faderen også på sønnens karriereskift med skeptisk rynkede bryn, og da forældrene – sandsynligvis på moderens initiativ – rejste til Jylland for at se Dirch Passer optræde, faldt faderen i søvn under forestillingen.

 

Kilder: Ole Sønnichsen, Dirch Passer (2009)

 

Kopier link

Kort link til denne artikel

Relaterede film