Drømmen om det hvide slot (1962). Populær føljetonfilm fra Palladium. Foto: Henning Bendtsen
Drømmen om det hvide slot (1962). Populær føljetonfilm fra Palladium. Foto: Henning Bendtsen

Palladium-klassikere får nyt liv

Nu er det muligt at streame Palladium-film på Dansk Filmskat, og filmelskere kan glæde sig til stjernespækkede folkekomedier som Far laver sovsen og Bussen, føljetonfilm som Komtessen og Drømmen om det hvide slot og oversete filmperler, som Ballade i Nyhavn og Hatten er sat, der aldrig har været udgivet på dvd.

Siden 2015 har man på Dansk Filmskat kunne streame film fra produktionsselskaber som Nordisk Film, ASA Film, Saga Studio, Merry Film og Metronome Productions. Og nu har Nordisk Film også indgået en aftale med DFI om Palladiums katalog, så filmudvalget på Dansk Filmskat bliver endnu bredere.

Hele sommeren serverer Dansk Filmskat Palladium-klassikere hver fredag, og inden du kaster dig over udvalget, kan du nedenfor læse historien om filmselskabet Palladium, der producerede film i seks årtier.

Fy og Bi – Palladiums verdensstjerner

Palladium ser dagens lys i 1919, kun 13 år efter Ole Olsen har grundlagt Nordisk Film i Valby. Palladium får hovedsæde i Hellerup og er fra starten svensk ejet, men allerede i 1921 kommer selskabet på danske hænder, nærmere bestemt Svend Nielsens og Lau Lauritzens. Svend Nielsen er søn af Cirkusbygningens ejer, Niels Hansen Nielsen, og Palladium bliver i resten af selskabets historie et familieforetagende for familien Nielsen. Lau Lauritzen kommer til som succesfuld instruktør fra Nordisk Film med noget nær 200 film på CV’et og bidrager med kunstneriske visioner for de nystartede filmpionerer.

Op gennem 20’erne bliver selskabet verdenskendt for deres film om Fyrtårnet og Bivognen – bedre kendt som Fy og Bi. Palladium nyder godt af det komiske makkerpars succes, og det bliver til i alt 50 film med Fy og Bi. Carl Schenstrøm og Harald Madsen er skuespillernes borgerlige navne, men i den allerførste film, Tyvepak (1915) var det faktisk den noget mere splejsede Aage Bendixen, der spiller Bivognen. Det helt rette match til fyrtårnet finder Lau Lauritzen først senere – i et cirkus! Her ser han Harald Madsen som klovn, og siden den dag foregår Harald Madsens klovnekunster uden for manegen og foran kameraet som Bivognen. Palladium producerer herefter 4 film med komikerduoen om året, og Fy og Bi bliver på rekordtid verdenskendte filmstjerner. 13 af Fy og Bi-filmene bliver også produceret uden for Danmarks grænser. Efter tonefilmens fremkomst, runder Fy og Bi af med at indspille tre film med tale: Han, hun og Hamlet (1932), Med fuld musik (1933) og I de gode gamle dage (1940).

Lette lystspil og sand mesterinstruktør

I løbet af 30’erne begynder Palladium også at satse på andre end Fy og By, og det resulterer i lystspil som Barken af Margrethe (1934), 7-9-13 (1934), De bør forelske dem (1935), Week-end (1935) og Panserbasse (1936), der gav Ib Schønberg sit folkelige gennembrud. Palladium får dog kritik fra Filmrådet, som står for den finansielle støtte til danske filmproduktioner. Hos filmrådet mener man, at Palladiums film er af for ringe kvalitet. Derfor var det mere end belejligt, at Carl TH. Dreyer, efter at have arbejdet som manuskriptforfatter og instrueret sine første film hos Nordisk Film, er klar til at lave sine næste film hos Palladium. I alt bliver det til fire Dreyer-film for Palladium fra 1925 til 1964: Du skal Ære din Hustru (1925), Vredens Dag (1943), Ordet (1955) og Gertrud (1964). Mesterinstruktøren bliver anerkendt over hele verden og lavede også en del udenlandske spillefilm, bl.a. Jeanne d’Arcs lidelse og død (1928). I dag ses Carl TH. Dreyer som en af de mest betydningsfulde danske filminstruktører, og også Lars von Trier har Dreyer som et af sine største forbilleder.

Palladium bombet tilbage

I 40’erne støder Palladium på deres største udfordringer hidtil. Som om manglen på råfilm forårsaget af krigen ikke var nok, bliver Palladiums studier og hovedkontor bombet af Schalburgkorpset under besættelsen. Det samme er tilfældet med et af Nordisk Films studier i Valby. Og i 1946 bliver Palladiums daværende leder Tage Nielsen dømt for skattefusk. Men ”the show must go on”, og i selskabets vanskelige periode er man stadig produktive med succeser som Tante Cramers testamente (1941) og Ballade i Nyhavn (1942) – der 14 år senere senere bliver genindspillet med Dirch Passer i hovedrollen som Den store gavtyv (1956). Johan Jacobsen får også opbygget sig et navn som instruktør i denne periode og står bag Som du vil ha’ mig (1943) med Marguerite Viby i hovedrollen, den eksperimenterende episodefilm Otte akkorder (1944) og besættelsesdramaet Den usynlige hær (1945).

En bølge af folkekomedier

Palladium indleder 50’erne med en slags forløber til Far til fire-serien i form af familiekomedierne Hold fingrene fra mor (1951) og Vores fjerde far (1951), hvor en blot 11-årig Lone Hertz filmdebuterer. Op gennem 50’erne og 60’erne ridder Palladium, som de andre danske filmselskaber, på bølgen af folkekomedier. Nogle af højdepunkterne er forvekslingskomedien Tante tut fra Paris (1956), Dario Campeottos første film Eventyrrejsen (1960), den pikante Det tossede Paradis (1962) og Bussen (1963) med en underspillet og elskelig Dirch Passer bag rattet. Ghita Nørby spiller hovedrollerne med henholdsvis Morten Grunwald og Axel Strøbye som pendant i kønsrollekomedierne Far laver sovsen (1967) og Min kones ferie (1967), som også runder Palladiums række af folkekomedier af.

Romantiske føljetonfilm

I 60’erne kaster Palladium også deres kærlighed på såkaldte føljetonromaner, som er et begreb for romaner, der udkommer stykvis i f.eks. ugeblade. Palladiums første føljetonfilm i 60’erne er Komtessen (1961) baseret på Erling Poulsens roman til Familie Journalen, og året efter følger man op med Jepsens melodramatiske Drømmen om det hvide slot (1962) med Malene Schwartz som den blinde ”Askepot”, Susanne. Også Ib Henrik Cavlings romantiske føljetonromaner har Palladium et godt øje til, og det bliver til filmatiseringerne Landsbylægen (1961) med Ebbe Langberg i titelrollen, April (1963) og Slottet (1964). Malene Schwartz er et sikkert navn på rollelisten i føljetonfilmene for Palladium, og hun når at lave i alt ni film for filmselskabet i Hellerup fra 1958 til 1967.

Soya, sengekantsfilm og slutningen for Palladium

Allerede i midten af 60’erne tager instruktøren Annelise Meiniche fat på de dristige romaner af Carl Erik Soya. Den første Soya-filmatisering var Sytten (1965) med Ole Søltoft i hovedrollen, og midt i censurdiskussionen bliver den erotiske film en kæmpe succes. Sammen med En tagsten i ho’det (1966) banede filmen vejen for sengekantsfilmene, som bliver Palladiums potente og eneste flagskib i 70’erne. Igen er det Ole Søltoft, der er omdrejningspunktet i de erotiske løjer, og John Hilbard står bag kameraet som instruktør på alle otte film. Opskriften er en god blanding af lystspil, folkekomedie og erotik, og selvom filmenes sexscener bliver gradvist mere eksplicitte fra 1970 til 1976, er etablerede filmstjerner som Karl Stegger, Paul Hagen, Axel Strøbye, Arthur Jensen, Judy Gringer, Annie Birgit Garde, Willy Rathnov og Ulf Pilgaard ikke for fine til at medvirke i mere eller mindre påklædt tilstand.

Med hendes ligefremhed og naturlighed spillede Birte Tove også en afgørende rolle i at gøre sengekantsfilmene spiselige for familien Danmark, og med ét går hun fra at arbejde som sygeplejerske og bijobbe som fotomodel til at være landskendt stjerne for sin optrædener i Mazurka på sengekanten (1970), Rektor på sengekanten (1971), Tandlæge på sengekanten (1971), Motorvej på sengekanten (1972) og Romantik på sengekanten (1973). Birte Tove står dog af inden de tre sidste sengekantsfilm, Der må være en sengekant (1974), Hopla på sengekanten (1975) og Sømand på sengekanten (1976), hvor hæmningerne for alvor bliver lagt til side. Stjernetegnsfilmene var nemlig også kommet på markedet i 1973, og her bliver der ikke lagt fingre imellem, så Palladium er presset til også at skrue op for de seksuelle udfoldelser.

Sengekantsfilmene bliver de sidste fra Palladiums hånd, og frem til 2017, hvor Det Danske Filminstitut overtager filmrettighederne, er familien Nielsen fokuseret på distribution af det store katalog.

Palladium-film der tilføjes til Dansk Filmskat i juli og august

  • Drømmen om det hvide slot (1962)
  • Landsbylægen (1961)
  • Min kones ferie (1967)
  • Ballade i Nyhavn (1942)
  • Bussen (1963)
  • Komtessen (1961)
  • Jetpiloter (1961)
  • Tante tut fra Paris (1956)
  • Far laver sovsen (1967)
  • Slottet (1964)
  • Mor skal giftes (1958)
  • Som du vil ha’ mig (1943)
  • Eventyrrejsen (1960)
  • Flådens blå matroser (1937)
  • April (1963)
  • Det tossede paradis (1962)
  • Far betaler (1946)
  • Hatten er sat (1947)
  • Vi har det jo dejligt (1963)
  • Panserbasse (1936)
  • Flagermusen (1966)
  • Inkognito (1937)

Kopier link

Kort link til denne artikel

Palladium