Slå først, Frede (1965). Foto: Jørgen Skov
Slå først, Frede (1965). Foto: Jørgen Skov

Agent Frede Hansen – forvirret, ikke rystet

Navnet er Hansen, Frede Hansen. Den muntre danske mand, der bliver hemmelig agent i Erik Balling og Henning Bahs Slå først, Frede og Slap af, Frede. De giver et særligt dansk twist på spiongenren, lige dele action og komik. Men faktisk var det slet ikke Morten Grunwald, der skulle have spillet rollen som Frede.

Spionromanens fødsel

Spionromaner som vi kender dem blev født allerede i begyndelsen af det 19. århundrede.  Ofte nævnes den amerikanske “The Spy” fra 1821 af James Fenimore Cooper om Den Amerikanske Revolution som den første. Fra begyndelsen udmærkede spionen sig som en, der kunne arbejde bag fjendens linjer. Modsat detektiven, der blev opfundet som litterær figur cirka samtidig, er spionens opgave ikke at opklare forbrydelser, der har fundet sted, men at forhindre fremtidige forbrydelser.

Agentromanernes storhedstid kom i 50’erne og 60’erne. Den kolde krig var nemlig et perfekt bagtæppe for spionens enlige kamp på tværs af landegrænser og på kanten af reglerne for krigsførelse. En lang række bøger og film om spioner så dagens lys, herunder den tidligere efterretningsofficer under 2. Verdenskrig Ian Flemings bøger om James Bond. Bond kom på det store lærred med Dr. No i 1962, og filmene blev voldsomt populære blandt biografgængere både i udlandet og i Danmark.

Kun få troede på Frede

Allerede før James Bond-filmene havde Erik Balling og Henning Bahs leget med tanken om at lave en dansk spionfilm. Titlen havde de også, Slå først, Frede, baseret på en af de franske agentfilm med skuespilleren Eddie Constantine: Slå først, Eddie fra 1960. Og nu hvor Bond-feberen rasede, var de endnu mere opsatte: “Det var jo så herligt, så den leg havde jeg lyst til at være med i,” skriver Erik Balling i sine erindringer.

Ikke alle var dog enige med Erik Balling i, at en dansk parodi var en god idé, og især på direktionsgangen på Nordisk Film mødte han skepsis. “Det sjove var, at der ikke var én, der troede, at det kunne lade sig gøre. Jeg har aldrig været oppe mod så mange odds af tvivl. Jeg tilbragte dage og nætter med at diskutere det med folk – både inden for og uden for huset. Og det var folk, som ellers nok må siges at have forstand på de ting. Det var virkelig et af de stolteste øjeblikke i mit liv, da filmen fik succes, for jeg var næsten den eneste, der havde troet, at det kunne lade sig gøre.”

Frede Hansen – agent ved et tilfælde

Erik Balling gav ikke op, og til sidst fik de grønt lys. Han og Henning Bahs var fast besluttet på, at deres film – selvom den er en parodi – ikke skulle være nogen spareøvelse eller stå tilbage for sit udenlandske forbillede, hvad gjaldt action, smarte gadgets og special effects. Og det kunne ses på det færdige resultat.

Slå først, Frede letter flere steder på hatten over for James Bond, men har noget, 007-filmene ikke har. Nemlig den titulære hovedperson, Frede Hansen: En gennemsnitsdansker af det muntre, let bøvede snit, rejsende i spøg-og-skæmt artikler og med et engelsk, som nok kunne give den Oxford-uddannede James Bond lyst til at bruge sin license to kill. Til gengæld er Frede muligvis marginalt bedre til at holde sin identitet skjult end James Bond.

Første gang vi møder Frede Hansen, er han på vej med færgen hjem til sit elskede O’onse. Ved en mappeforveksling bliver han rodet ind i en højdramatisk, international affære, og ender i stedet efter flere tilfangetagninger i København under den erfarne agent Smiths vinger. Oprindeligt ville Erik Balling have haft Dirch Passer til at spille Frede Hansen. Men hans lønkrav var for stort og i stedet faldt valget på den næsten 10 år yngre Morten Grunwald. Til at spille agent Smith var den af Erik Balling ofte brugte Ove Sprogøe et sikkert valg.

Svingede godt sammen

Erik Balling og de øvrige filmmagere spillede på alle spiongenrens greatest hits. Ikke mindst dens brug af mange af- og letpåklædte kvinder. Den kvindelige hovedrolle i Slå først, Frede, natklubsangerinden Sonja, spilles af svenske Essy Persson, hvis skønhed får både helte og skurke til at gå fra koncepterne.

Poul Bundgaard som skurken Kolick var nok en uventet casting. Mest kendt som sanger og med kun mindre filmroller i bagagen, fik han en af sine første større filmroller som Kolick med kniv i handsken, der til sidst er så fortvivlet over sine mislykkede mordforsøg, at han må tigge Frede om at få lov til at slå ham ihjel.

Om samspillet med Ove Sprogøe og Poul Bundgaard sagde Morten Grunwald senere:

»Det var her, vi mødtes for første gang som en trio på film, og vi svingede utrolig godt sammen. Det kunne vi mærke fra første øjeblik,«

 

Læs også: Øl i dansk film – en uundværlig sidevogn


Succes, Frede

Ifølge Erik Balling var det ikke kun skuespillerne, der nød optagelserne:

»Vi fik hjælp af ingeniørtroppernes sprængningseksperter til at sige bum og sprænge huse og alt muligt i luften. Det var dejligt legetøj, og vi legede med det, det bedste vi havde lært, så det blev ikke så dårligt,«

Legen skinnede igennem, og danskerne tog godt imod Slå først, Frede, som blev en gedigen publikumsmagnet efter sin premiere den 21. december 1965. Ved uddelingen af Bodilprisen i 1966 vandt Slå først, Frede sågar en priser for både bedste film og bedste mandlige birolle til Poul Bundgaard.

Anmelderne, som ellers havde været på nakken af Balling for hans seneste film, var også venligt stemte. Anders Bodelsen skrev i Information i en kombineret anmeldelse og åbent brev til Erik Balling: “Slå først, Frede er – og det må De godt citere i annoncen – den sjoveste danske film i mange år. Den er professionel. Den er intelligent. Den tramper ikke rundt i sine pointer, som Deres film har det med at gøre.”

Slap af, Frede

Slå først, Frede’s succes kaldte på en efterfølger. Ligesom for James Bond-film, var udfordringen dog, at hver film er nødt til at overgå den sidste; stuntsene skal være vildere, biljagterne hurtigere og bragene højere. Ifølge Erik Balling opnåede man dette ved at sætte budgettet op med 20 %. Denne gang var der ingen tvivlere på Slap af Frede, som entrerede biograferne i 1966.

I Slap af, Frede møder vi en Agent Smith i dyb krise. På grund af begivenhederne i Slå først, Frede har han fået frataget sin højt elskede killer licence. Men da en profileret kineser bortføres til Danmark af en smuk kvinde, må han igen spænde pistolhylsteret og meget imod sin vilje arbejde sammen med Frede.

Det lykkedes for Erik Balling at få Dirch Passer på rollelisten til Slap af, Frede. Han kan nemlig ses som skydegal håndlanger, der holder Frede fanget. En anden nævneværdig birolle indtages af Clara Pontoppidan som rullestolskørende mor til filmens superskurk, Presto.

Inspiration til Olsen Banden

Slap af, Frede blev også en pæn succes hos biografpublikummet. Alligevel besluttede Erik Balling og Henning Bahs, at de ikke ville lave flere film om Frede Hansen. De mente, at de havde gjort, hvad de ville med spiongenren og havde lyst til at lave noget med mere menneskelige karakterer. Smagen for at kunne bruge deres hittepåsomhed til at lave spektakulære scener var dog blevet vakt. Så Frede-filmene fik trods det et værdigt efterspil.

Kimen til de senere film om Olsen Banden er nemlig tydelig at se – og ikke bare fordi de tre centrale skuespillere er de samme. Fredes gå-på-mod og godmodige smil ligner til forveksling Bennys, og agent Smiths selvhøjtidelighed og arrogance er gjort af samme stof som Egon. Det er svært ikke at se de fremtidige bandemedlemmer i deres indbyrdes dynamik, især når Frede får skældt huden fuld af agent Smith. Selv i Poul Bundgaards russiske forbryder lurer Kjeld under overfladen. I 1968 kom så Olsen Banden, startskuddet til de i alt 14 film om småforbryderne fra Valby.

Kilder:
Morten Grunwald og Samuel Rachlin: “Kort tid – blå mærker og gyldne øjeblikke”, Gyldendal, 2005
Erik Balling: “Som barn var jeg voldsomt hidsig”, Lindhardt og Ringhof, 2017
Christian Mongaard: “Balling”, Informations Forlag, 2011

Relaterede film