Jess Holtsø i Olsen Bandens sidste bedrifter (1974). Foto Rolf Konow
Jess Holtsø i Olsen Bandens sidste bedrifter (1974). Foto Rolf Konow

Byvandring i Erik Ballings fodspor

Igennem sin karriere brugte Erik Balling København som kulisse utallige gange – og på kreative måder. Ofte fandt han det, han skulle bruge i Valby, belejligt tæt på Nordisk Films studier. Men andre gange skulle der mere til. Historiker og byvandrer Paul Hartvigson tager os med på fodtur rundt til nogle af de mest kendte filmlocations fra Erik Ballings film.

 

Amalienborg

Turen begynder i centrum af København, midt imellem Marmorkirken og Amalienborg. Står man med den travle Bredgade i ryggen, ser man hen over Amalienborg Slotsplads. Dette syn bruger Erik Balling i kultklassikeren Martha fra 1967 til at vise, hvor skibsrederen O.P. Andersen holder til. Filmen åbner med hans vej til arbejde via båd og fin bil. Krydsklippet med forberedelserne til en ny dag i skibsredervirksomheden, hvor uniformerede vagter iført hvide handsker gør klar til at tage imod ham. På slaget 9 sætter han sig så i stolen bag skrivebordet, og firmaflaget hejses.

Alt – ikke mindst den mondæne adresse med kongehuset som nabo – signalerer respektabilitet. Et borgerligt glansbillede, der krakelerer noget så eftertrykkeligt, da vi ser hvordan det går for sig på skibet Martha. Her er det nogle helt andre dyder, der dyrkes. Modsat skibsrederens penge- og tidsstyrede verden er skibet en slags fristed, hvor godt humør og livsglæde er i højsædet.

”Den her meget fine og royale setting bruger Balling til at skabe kontrast med den skrotbunke af et skib, og de meget specielle typer, der er ombord. Men på en måde lykkes det i historien, at de to ting går op i en højere enhed,” fortæller Paul Hartvigson.

Martha benytter altså et velkendt nationalt vartegn som Amalienborg til effektivt at præsentere skibsrederen og hans verden. Derudover er valget af O.P. Andersen som navn givetvis også et blink med øjet i retning af A.P. Møller, hvis kontorer ligger tæt på. På den måde får man trukket endnu en forbindelse til virkelighedens verden. Derudover har det et komisk twist, da navnet næsten er det samme som den kendte svenske snaps – og snaps er noget, der bliver drukket rigeligt af ombord på Martha.

Læs mere om byvandring

Kongens Nytorv

Vi bevæger os videre til fods og krydser Amalienborg Slotsplads. Går forbi statuen af Frederik d. 5. I baggrunden ses Operaen opført i 2005, som et eksempel på, at selv de mest ikoniske steder i byen forandrer sig. Vi går hen over Nyhavns brosten, der apropos Martha tidligere var et sted for søfolk. I dag er det et obligatorisk stop for de fleste turister, men i gamle dage var det et fattigt område med megen kriminalitet. Paul Hartvigson fortæller, at det også var her, mange af skuespillerne fra det nærliggende Kongelige Teater boede. Dengang det var et job med mere anseelse end økonomi i.

Det Kongelige Teater er brugt ofte på film og TV. Ikke mindst i Olsen Banden ser rødt. Stående på det nyrenoverede Kongens Nytorv ser vi gennem de unge træer hen til den gamle aviskiosk på pladsen. Den er stadig i funktion, og blev brugt i Olsen Bandens sidste bedrifter lavet i 1974. Benny og Kjeld er ude for at begå et kup på egen hånd, og har valgt kiosken som deres mål. Desværre bliver kuppet forstyrret af nogle norske turister i stærk bedugget tilstand. Muligvis et resultat af et besøg i Nyhavn. De tre mænd er ude efter ”illustrerede tidsskrifter”, som Benny må sælge dem. Nordmændene blev i øvrigt spillet af de tre skuespillere, som var den norske Olsen Banden.

Børsen

Næste stop er Danmarks finanscentrum, Børsen. Byen med det karakteristiske grønne tag og dragetårnet blev opført på Christian d. 4’s opfordring. Da Erik Balling i midten af 1950’erne stod med opgaven at instruere Danmarks første spillefilm i farver, valgte han at lade åbningssekvensen filme her. Kispus blænder op med en morgenscene ved Børsen, hvor tre røde postbude cykler forbi. Det grønne tag, postbudenes røde jakker samt en gul sporvogn giver et farvespil, der må have imponeret datidens biografpublikum.

Derudover fortæller tilstedeværelsen af postbude, at det er morgen, da filmens heltinde, sypigen Eva, løber forbi Børsen og hen over Christiansborg Slotsplads. Hun er på vej hen til sin kæreste, som befinder sig på den anden side af kanalen. Han har i et brev meddelt hende, at han afbryder deres forlovelse. Hun finder ham da også i tæt omfavnelse med hans chefs datter. ”På den måde,” siger Paul Hartvigson, ”er der kontrasten mellem den fattige pige, som starter lige her ved magtens og finansens centrum og bliver fravalgt for pengenes skyld. Hun bliver lidt en askepot-type.”

Han nævner et andet eksempel på Erik Ballings brug af Børsen: ”Balling har også fat i Børsen på en sjov måde i filmen Den kære familie, et periodedrama om en grossererfamilie i 1890’ernes København. Det er ikke fordi, han filmer i Børsen, men han tager P.S. Krøyers maleri ”Fra Københavns Børs” fra 1885. Det viser alle børsmatadorerne med deres høje hatte og C.F. Tietgen i midten, han var jo den vigtigste af dem. Det er sådan et meget markant billede med de her kapitalister i jaket og høj hat. Det laver han så i et studie i Valby som levende billede. På den måde refererer han til Børsen uden at vise bygningen.”

Børsen fremstår dog i fuld figur som en central del af plottet i Olsen Bandens sidste bedrifter. Efter at Kjeld og Benny er blevet genforenet med Egon, drejer det sig for banden om at få franarret Holm-Hansen og en gruppe oliesheiker de berømte Bedford-diamanter. Igen bruger Erik Balling Børsen som symbol på pengemagten i Danmark. Den tilhører Holm-Hansen, og han kan altså som repræsentant for en skruppelløs finansiel overklasse begå ulovligheder ved højlys dag.

Knippelsbro

Kuppets klimaks involverer Børge. Han har til opgave at stoppe oliesheikernes bil. Det sker i en meget lille med båd med en meget høj flagstang på. Den kan ikke komme under Knippelsbro, og trafikanterne på broen – inklusive oliesheikerne – må derfor vente på, at broen har været åben for Børge. Det er svært ikke at se brugen af flagstangen med det danske flag i toppen som mere end en sjov idé fra Erik Balling og Henning Bahs side. Her i landet bør broerne åbne sig for en lille Børge i en lille båd, synes scenen at sige. Og leverer dermed en underforstået kritik af de på overfladen så respektable pengemænd, der kort forinden har begået kriminalitet i fuld åbenhed i Børsen.

Paul Hartvigson mener, at situationen også er udsprunget af en velkendt situation for byens borgere: ”Hvem har ikke prøvet at stå på Langebro eller Knippelsbro i regnvejr og ikke kunne komme over?”

Læs mere: Morten Grunwlad brød ind i Olsen Banden-univers

Christianshavn

Under en pletvist skyet himmel bevæger vi os over Knippelsbro til Christianshavn. Ligesom Børsen blev det planlagt i sin nuværende form af Christian d. 4. Fra at være et nedslidt og overbefolket arbejderkvarter i det meste af den tid, Erik Balling lavede film, er det i dag blevet mere mondænt efter gårdrydninger og byfornyelser. ”Dog står mange af de gamle bygninger velbevaret, fordi beboerne har kæmpet for det,” siger Paul Hartvigson.

På Dronningensgade finder vi endnu en location fra Kispus. Her befinder sig nemlig fabrikken, hvor Eva arbejder. Vi ser hende komme ud sidst på dagen, og mens hendes veninde bliver hentet af sin kæreste på motorcykel, må Eva gå alene hjem. Det understøtter det billede, vi så i begyndelsen: Hun er en pige fra jævne kår og efter bruddet tidligere på dagen nu alene.

Hvor Amalienborg, Kongens Nytorv og Børsen er kendte bygninger og steder, som bærer en betydning, der umiddelbart kan afkodes for et filmpublikum, er brugen af Christianshavn anderledes motiveret. Her handler det ifølge Paul Hartvigson mere om at placere Eva i en realistisk ramme. ”Vi ved jo godt, at film er fiktion, men det skal stadig være troværdigt. Det skal være ægte digtning, så at sige.”

”Mange af husene på Christianshavn står endnu, men er blevet renoveret,” forklarer han. ”Det er i øvrigt sjovt at se gaden i filmen, for mens der holder flere biler i vore dage, er den blevet mere stille. Dengang var det jo et kvarter med bagere, værtshuse, trikotagebutikker, petroleumshandel og hvad der ellers har været af stue- og kælderforretninger.”

Det er også på Dronningensgade, at Sofiegården lå. Her flyttede en gruppe unge ind i midten af 1960’erne efter aftale med kommunen. I 1969 ville man dog rive husene ned, og de unge nægtede at flytte ud. En af de beboere, der blev båret væk af politiet, var Kim Larsen. Hans oplevelser i Sofiegården har sandsynligvis været en del af inspirationen til Midt om natten.

Amagerbro 

Vi nærmer os Midt om natten ved at vandre fra Christianshavn til begyndelsen af Amager. Her ligger den lille vej Sverrigsgade, som den dag i dag stadig vil være til at genkende for dem, der har set Midt om natten. Det er nemlig her, politiet rykker ud i filmens begyndelse for at rydde et besat hus, og hvor den navnkundige Spacey ”tager den ud i det blå.” Midt om natten var Kim Larsens idé. Han fik derefter Erik Clausen med, og de to overtalte Erik Balling til, at filmen om fristedet ”Haveje” var værd at lave. Det blev den sidste film, han instruerede. 

Sydhavnen

Turen ender i Sydhavnen, nærmere bestemt Teglholmen, hvor sidste scene i Midt om natten udspiller sig. Tusindfryd, der har været med til at stifte ”Haveje” sidder på ruinerne af drømmen om et fristed og ser sig melankolsk rundt. Det var langtfra den første gang, Erik Balling brugte Sydhavnen som kulisse:

”I løbet af sin karriere brugte Balling ofte Sydhavnen, når han skulle finde et skummelt skur. Det er også tit her, at Bøffen foretager sine mange forsøg på at aflive Egon i Olsen Banden. Sydhavnen var som industri- og havneområde perfekt til den slags før i tiden,” fortæller Paul Hartvigson.

Det er dog et meget anderledes kvarter, man ser i dag: Høje bygninger med dyre ejerlejligheder er skudt frem på begge sider af vandet. Og på pletten, hvor ”Haveje” lå i Midt om natten, ligger nu et multinationalt selskab. ”Ingen adgang”, advarer et skilt ved indgangen. Kontrasten kunne næsten ikke være tydeligere.

”Når Erik Balling bruger Sydhavnen i Midt om natten, er det også en måde for ham at sige farvel til sit København på,” uddyber Paul Hartvigson ved vandkanten, hvor vi trods adgangsforbuddet er gået ned for at mærke den fri luft. Erik Ballings København er dog ikke helt væk: På begge sider af vandet kan man stadig finde rester af det i form af bevarede lystsejlerskure og bådeværfter.

Relaterede film