På tro og love (1955). Foto: Jørgen Skov
På tro og love (1955). Foto: Jørgen Skov

På tro og love – Amor og skattefar i kamp

Valentinsdag venter forude, og amorinerne blomstrer også på Dansk Filmskat. En af ugens filmnyheder begynder dog dér, hvor andre romantiske film slutter. Og det usædvanlige stopper ikke her – På tro og love er vist nok også den eneste danske film i historien, der er blevet skabt i frustration over en skatteregel!

Begynder med et bryllup

Mens vi er vant til at se romantiske komedier, hvor de elskende får hinanden til sidst efter at have gået grueligt meget gennem, er På tro og love anderledes. Filmen, der havde premiere i 1955 med blandt andre Poul Reichhardt, Astrid Villaume, Ove Sprogøe og Helle Virkner på rollelisten, slutter nemlig ikke, som så mange andre film i genren, med et bryllup eller et frieri. Den begynder derimod med det. Tandlægen Grete og reklamemanden Hans har overstået de indledende øvelser og går ned ad kirkegulvet efter at have sagt ja til at leve i ægteskab med hinanden.

De kan nu begynde det hverdagsliv sammen, som sjældent får skærmtid. På trods af deres husholderskes noget særprægede kæreste (spillet af Ove Sprogøe), går det godt. Lige indtil den dag en selvangivelse dumper ind gennem brevsprækken i parrets hus. Den afslører, at de som ægtefæller bliver beskattet mere, end de gjorde hver for sig. Grethe og Hans tager konsekvensen og lader sig skille for at spare på skatten. Deres intention er stadig at leve sammen i et kærlighedsforhold. Men deres proforma-skilsmisse starter en kædereaktion af uforudsete konsekvenser, og snart trækker den op til at blive forvandlet til en rigtig en af slagsen.

En manuskriptforfatters opsang

Beskatningen, der udløser parrets forsøg ud i kunsten at være skilt og forelskede på samme tid, er dog ikke bare et fikst greb for at sætte gang i handlingen. For den ene af filmens manuskriptforfattere, Knud Poulsen, var det derimod hele pointen med filmen:

”Når man taler om de mange ægteskaber, der opløses, skal man ikke tro, drikfældighed og utroskab er de eneste årsager. Skattevæsnet skatter også til skilsmisseprocenten med en lille brøk. Flere og flere går fra hinanden i fuld fordragelighed og finder umiddelbart efter sammen igen, beriget med et ofte klækkeligt månedligt tilskud fra skattemyndighederne, som nok kan beskatte, dvs. sambeskatte ægteskabet, men endnu ikke har fået lagt afgift på kærligheden i det frie forhold,” som han skrev i filmens program.

Knud Poulsen ville altså bruge filmen til at sætte fokus på de, ifølge ham, mange mennesker, som blev urimeligt højt beskattet på grund af de daværende regler, der dikterede, at ægtefolk blev beskattet som en enhed i mandens navn i stedet for som to selvstændige individer. Han så den som ”en flammende opfordring til alle selverhvervende om at gå fra hinanden” og mente ligefrem, at der i fremtiden ”ville blive afsløret et monument af os, rejst af taknemmelige fraskilte.”

Familiemønstre under forvandling

Den historiske baggrund for sambeskatningsreglen skal sandsynligvis findes i, at skattereglerne ikke helt havde fulgt med tiden. Mens 1950’erne var en tid, hvor traditionelle familiemønstre stadig dominerede, var der også begyndt at ske forandringer i de danske hjem. 2. Verdenskrig var kommet tilpas meget på afstand til, at en generel optimisme var fremherskende. Den blev hjulpet på vej af et økonomisk opsving, og grundstenene til den danske velfærdsstat blev lagt i de år. Eksempelvis blev folkepensionen indført i 1956, året efter, På tro og love havde premiere.

Selvom det stadig var mest udbredt, at gifte kvinder var hjemmegående, var antallet af gifte kvinder med arbejde stigende. Her er På tro og love på forkant med udviklingen i samfundet: I 1960 var 27 % af de gifte kvinder i alderen 25-44 år i arbejde. I 1970 var det 51%. Grete er ikke blot en selverhvervet kvinde. Filmen igennem udviser hun en selvstændighed, der ellers ikke er fremherskende i periodens film. Nok kurtiserer Hans hende ved at synge Kai Normann Andersens ”Lille du”, men det er hende, der bestemmer, hvor han skal stå imens. Det er også Grete, der insisterer på, at parret skal forsøge det utraditionelle arrangement med en skilsmisse.

Judy Gringer udpeger sine 5 højdepunkter


Erik Ballings indflydelse

At filmen ikke blev alt for moderne eller som et rent skattepolitisk manifest, tilskriver Knud Poulsen filmens anden manuskriptforfatter: ”Erik Balling, der trods fast engagement i filmbranchen er en dybere natur end jeg, forlangte imidlertid, at filmen blev moralsk og stillede sig på vielsesattestens side.” Grete og Hans må efterhånden sande, at omkostningerne ved ikke at være lovformeligt gift er større end de ekstra månedlige udgifter til skattevæsnet. Fra flere sider prøves deres forhold af blandt andet en slesk direktør og en ung model. Kærligheden sejrer til sidst, men det er ikke nok for Hans og Grete at kalde hinanden skat. Der må papir på.

Erik Balling, der også skrev teksterne til filmens sange under sit pseudonym Perrik, fik altså sin vilje, og resultatet blev en succes hos både publikum og anmeldere. ”Letsindet er lykkeligt indlagt i dialog og situation og boblede befriende ud af beundringsværdige artister,” skrev Harald Engberg i Politiken. På tro og love vandt endvidere en Bodilpris for årets bedste film, ligesom Ove Sprogøe vandt en for bedste birolle.

Det er uvist, hvor mange politikere, som købte billet til På tro og love. I hvert fald skulle der gå en del år, før Knud Poulsen kunne se skattereglerne for ægtefæller blive ændret. Først i 1970 ophørte manden med at være familiens eneste skattesubjekt, og kvinden blev anerkendt som selvstændig skattebetaler. Trods det er På tro og love stadig aktuel med sin humoristiske skildring af samlivets små og store udfordringer, når kærligheden møder hverdagen. Med eller uden sambeskatning.

 

Film af Torben Anton Svendsen