Støv på hjernen (1961). Foto: Ole Lytken
Støv på hjernen (1961). Foto: Ole Lytken

Stunts på hjernen i Støv-film: Ustyrligt skumbad og farlig flyvetur

Der blev lavet fire Støv-film om den udefra set så rolige ejendom Solvænget. Inde i opgangen er der liv og glade dage – og det var der bestemt også under optagelserne, selvom både skuespillere og filmhold kom ud for lidt af hvert.

Det var i hjernerne på Saga Studio, at idéen til Støv på hjernen opstod. Oprindeligt var det en bog af den norske forfatter Eva Ramm, som blev filmatiseret i Norge 1959. Saga satte revyveteranerne Aage Stentoft og Arvid Müller til at skrive et manuskript til det, der skulle blive den første af i alt fire Støv-film. Mens den norske version var i sort/hvid og viceværten af et mere roligt gemyt end Dirch Passers udgave, var den danske i farver, og der blev skruet godt op for humoren.

Støv på hjernen

Stemningen i Støv på hjernen – som havde premiere i 1961 – er gennemsyret af optimisme og glæde ved en ny tids materielle muligheder, herunder de mange nybyggede lejlighedsbygninger i byernes udkant. Kvindernes univers er hjemmet, mens mændenes foregår ude i verden. De er stærkt adskilte – og måske derfor årsag til mange misforståelser og både kolde og varme krige.

Den danske arbejdstitel var Op og ned ad trapperne. Hvorfor endte det så alligevel med at blive Støv på hjernen? Tæppebankning og vinduesvask fylder jo en del i livet på Solvænget. Måske er det også en måde at udtrykke, at livet på trods af de moderne bekvemmeligheder i den nye velfærdsstat fortsat byder på uønskede elementer – og at det ofte er dem, der giver overraskelser og komik i en ellers strømlinet, næsten bureaukratisk hverdag.

“Det morer mig at kure på enden”

Viceværten Alfs tekniske snilde lever ikke altid op til hans opfindsomhed. Et meget sindrigt vækkesystem har han dog, og det udvikler sig gennem seriens fire film. Han går og drømmer om damebladsskribenten Mona Lisa på kvisten, mens mere håndgribelige udfordringer bestandigt kræver hans opmærksomhed.

 Ingen opgave er for lille eller stor, Alf svinger kosten, mens beboerne koster med ham. Ofte må han lægge krop til halvfarlige opgaver, som i Støv på hjernen hvor han glider ned ad bygningens tag. Om den scene sagde Dirch Passer selv: “Det morer mig virkelig at kure på enden ned ad taget i Støv på hjernen, selvom jeg slog mig ad H til.” (Ekstra Bladet, 1961)

De øvrige medvirkende i den første Støv-film tæller blandt andre Helle Virkner, Ove Sprogøe, Bodil Udsen, Hanne Borchsenius og Karl Stegger. Blandt højdepunkterne i Støv på hjernen er et andet stunt: Den dramatiske scootertur, hvor både liv og lemmer og magtbalancen mellem Ove Sprogøe og Bodil Udsens hr. og fru Hansen er på spil.

Instruktør Poul Bang turde ikke risikere skader til Bodil Udsen. Det er derfor ikke hende, der sidder bag på Ove Sprogøes vildtkørende scooter. Instruktøren bad i stedet ingen ringere end sin datter, Mette Bang, om at agere stuntkvinde i scenen. Hun havde nemlig tidligere været stand-in for Bodil Udsen i Eventyr på Mallorca. Her var det ikke af sikkerhedsmæssige grunde, men fordi Bodil Udsen spillede revy i Danmark og derfor ikke kunne medvirke i optagelserne på Mallorca. Heldigvis for både stuntkvinde og instruktør skete der ingen uheld.

Det støver stadig

Den røde scooter er også med i Det støver stadig, som havde premiere allerede året efter. Det samme er hovedskuespillerne. Alt er dog ikke ved det gamle på Solvænget, hvor flere af kvinderne er kommet i arbejde, og beboerne har købt ejendommen af kommunen.

Den opmærksomme publikummer vil også bemærke, at opgangen har skiftet farve fra blå til gul i denne Støv-film. Det er ikke Alf, der har været på færde, men Poul Bang. Han mente, at skuespillerne simpelthen var lidt for blå i hovedet i Støv på hjernen. Derudover forefindes både lattergas og en mekanisk talerstol nu i ejendommen.

I action-afdelingen går der et vandrør i løbet af filmen, og til den scene måtte Dirch Passer og Ove Sprogøe iklæde sig frømandsdragter under deres kostumer og kravle ned i et 7000 liters vandbassin lavet til at ligne en kælder. Udenfor optagelserne blev filmstudiet ramt af en slags omvendt ulykke – en brand udbrød og tog dele af kulisserne til Det støver stadig med sig. Filmen var dog på dette tidspunkt stort set færdigindspillet. 

Støv for alle pengene

Morskaben fortsatte i den tredje Støv-film, Støv for alle pengene, som havde premiere den 13. december 1963. Denne gang rykker byboerne til landet, idet de på fru Hansens opfordring køber en bondegård. Og kostumerne har hun også sikret, idet hende og gemalen har lånt dragter af hendes folkedans-udøvende søster.

Også på landet spreder Solvængets beboere glad kaos. Ikke mindst i den dramatiske scene, hvor Alf er på vild flyvetur, og Ove Sprogøe i skikkelse af hr. Hansen forsøger at stoppe flyet ved at holde fast på siden af det, idet det i høj fart letter fra jorden. Optagelserne blev foretaget på Kalundborg Flyveplads, og i cockpittet sad Dirch Passer selv – dog med en pilot skjult bag sig, som styrede flyet.

Valget som Ove Sprogøes stuntmand faldt på den unge assistent Preben Mortensen. Støv for alle pengene var hans første film, og man må sige, at han fik noget af en ilddåb. En trækonstruktion blev sat på flyet, og dén blev Preben Mortensen påspændt.

Filmholdet måtte dog mange takes igennem for at få de rigtige billeder. På det tredje take var det lige ved at gå galt: Piloten mistede delvist kontrollen over flyet, som var ved at lande på siden. Først efter den 8. optagelse var scenen i kassen. Og Preben Mortensen fik som belønning en ekstra ugeløn – 150 kroner.

 

Læs også: Agent Frede Hansen – forvirret, ikke rystet

 

Passer passer piger

De første tre Støv-film kom altså med kun ét års mellemrum. Den rytme blev brudt med den fjerde og sidste i serien, Passer passer piger, som havde premiere i juli 1965. Her udklækker Mona Lisa og Alf en plan om, at Solvængets beboere må indkvartere deltagerne til en skønhedskonkurrence. Det får mildt sagt huset til at stå på den anden ende.

Da Bodil Udsen og Søren Elung Jensen ikke kunne deltage i optagelserne på grund af teaterarbejde, fik Helle Virkner og Ove Sprogøe nye ægtefæller; henholdsvis Sigrid Horne-Rasmussen og Poul Reichhardt. Som bekendt blev det ikke sidste gang Helle Virkner og Poul Reichhardt spillede ægtepar i en etagebygning, den konstellation gentog de med stor succes fem år senere i Huset på Christianshavn.

I løbet af filmen stiger konflikterne til et crescendo, der forløses i dansk films formodentligt største og længste skumbad. Efterhånden opsluges hele opgangen og ingen beboere går fri. Til at lave alt det skum lejede Saga en skumgenerator, som kunne producere 240.000 liter skum i minuttet. Mængden var så stor, at det næsten ødelagde filmstudiets nylagte gulv.

Da optagelsen af scenen var afsluttet, kunne man stadig ikke finde en af filmholdets teknikere. Skum var overalt, og han var sidst blevet set i trappeskakten. Med stigende frygt i stemmerne råbte man hans navn. Til sidst dukkede han op. Han havde ikke hørt, at optagelserne var slut, og ville ikke forstyrre. Dermed lykkedes det trods flere risikable stunts at få afsluttet filmserien om beboerne på Solvænget uden tilskadekomne.

Kilde: danskefilm.dk

Relaterede film