Judy Gringer i Pigen og pressefotografen (1963). Foto: Henning Kristiansen
Judy Gringer i Pigen og pressefotografen (1963). Foto: Henning Kristiansen

Begæret og begavet blondine

Judy Gringer brød igennem med en sjov og sjofel sketch og mestrede siden da rollen som dum blondine. Den 23. januar fylder hun 75 år.

Allerede som barn blev Judy Gringer vant til at optræde på scenen. Hun begyndte som 10-årig elev på Det Kongelige Teaters balletskole, men 5 år let på tå udmøntede sig ikke i en fast stilling på teatret. I stedet fortsatte hun dansen i forskellige revyer, og som kun 16-årig blev hun tilknyttet Stig Lommers ABC-teatret. Her skulle hun danse og pryde forestillingerne med Kjeld Petersen og Dirch Passer i front.

Judy Gringer gjorde dog hurtigt Dirch selskab i forgrunden, da hun i 1958 fik sit gennembrud med sketchen ”Babs og Nutte”, hvor hun forsøger at tegne en dobbeltforsikring, som kan dække hendes hunde. Kontorchefen på forsikringsselskabet, spillet af Dirch Passer, misforstår på morsomste vis situationen og tror, at det er hendes prisværdige kavalergang, hun vil forsikre. I løbet af sketchen kan han ikke få hverken blikket eller tankerne fra de struttende bryster, selvom Judys historier om Babs og Nutte bliver mere og mere frimodige.

60’ernes sexbombe

Rollen som den ligefremme blonde babe fik Judy Gringer rig mulighed for at afpudse i løbet af sin karriere, og hun kunne som ingen andre tilføre sine karakterer den rette blanding af sexet charme og vid. Beskrivelsen af hende som tidens sexbombe har, som i sketchen, kun øje for hendes åbenlyse fordele og overser hendes talent for veltimet komik. Hun havde evnen til at være sjov i sig selv i en tid, hvor det meste og de fleste drejede som om Dirch. Morten Piil skriver i sit opslagsværk Danske filmskuespillere om Judy Gringer:

”Det kræver begavelse at spille dum blondine, og ingen herhjemme har gjort det sødere og sjovere, med så fin en balance mellem ironisering og solidaritet.”

Judy Gringer fik kun få store roller, men de små roller leverede hun skarpt og interessant. Derfor vil de fleste også kunne huske hende som bruden, Ebbe Langberg efterlader ved alteret i Peters Baby (1961) og som den skønne bagerjomfru Lise i Poeten og Lillemor (1959).

Den anden kvinde

Oftest blev hun tildelt rollen som ’den anden kvinde’, der uden det store besvær lokkede den mandlige hovedrolle til sig. Men når hun endelig fik chancen i større roller, greb hun dem. F.eks. i Sven Methlings to kriminalkomedier om Smukke-Arne og Rosa, hvor hun spillede den handlekraftige hovedrolle som Rosa.

I 70’erne var Judy Gringer sammen med resten af den hårde kerne med til at runde folkekomedierne af og medvirkede også i et par af sengekants- og stjernetegnsfilmene, men hun var for påklædt til at spille en central rolle i udskejelserne. Judy Gringers sidste store roller fik hun i Julefrokosten (1976) og Firmaskovturen (1978), men hun dukkede også op i Slægten (1978) og Midt om natten (1984), der pegede frem mod tiden efter folkekomedierne.

”Babs og Nutte” slap Judy Gringer aldrig af med og hendes image som ’sexbombe’ var sandsynligvis med til at begrænse hendes udfoldelsesmuligheder. Til gengæld fik hun det maksimale ud af sine roller, og karakterer der nemt kunne være endt som flade pin-up-blondiner, gjorde hun livlige og humoristiske. Derfor er hun i dag en elsket del af dansk filmskat.

Film med Judy Gringer