Kai Normann Andersen. Foto: Ukendt
Kai Normann Andersen. Foto: Ukendt

Kai Normann Andersen: Manden bag melodierne

Man binder os på mund og hånd”, ”Den allersidste dans”, ”Glemmer du”, ”Gå med i lunden”, ”Titte til hinanden”, ”Hot, hot”, ”Musens sang”. Alle disse sangtitler sætter nok automatisk en indre nynnen i gang hos mange danskere. Navnet Kai Normann Andersen vil nok også klinge bekendt. Men hvem var han egentlig, manden bag alle de kendte melodier? Her er 7 ting, du (måske) ikke vidste om Kai Normann Andersen.

  1. Kai Normann Andersen var uddannet bankmand

Kai Normann Andersen kom til verden kort tid efter, at 1800-tallet var blevet til 1900-tallet, den 4. april i København. Efter endt skoletid valgte han i første omgang at forfølge et sikkert levebrød og gik i lære i Handelsbanken. Sideløbende med bankarbejdet fordybede han sig dog i musikkens verden, og noget tyder på, at det var hér, hans hjerte for alvor lå. Da han senere i livet blev spurgt til sin tid som bankmand, beskrev han jobbet således: ”Et vidunderligt arbejde med megen fritid. Jeg dyrkede min musik, læste teori, og medens jeg var i Handelsbanken begyndte jeg at komponere.”

De første skridt var altså blevet taget, men endnu vidste han ikke, om musikken kunne blive en levevej. Det ændrede sig i 1919: Her var han udlært bankmand og fik tilbud om at blive fastansat i Handelsbanken. Men sidearbejdet med musikken havde båret frugt, for han havde også et tilbud om at blive kapelmester i den omrejsende vaudeville De danske i Paris på hånden. Og her var lønnen en noget anden:

”Måske nok, sagde jeg, men der er jo det med gagen! Den var 33 kroner om måneden det første år, 66 kroner det andet og 99 kroner det tredje. Men da teaterdirektøren Peter Kjær skulle på turné med De danske i Paris, tilbød han mig 900 kroner om måneden som kapelmester,” fortalte Kai Normann Andersen selv mange år senere i et af sine yderst sjældne interviews.

Efter den turné var han færdig med at være bankmand. Han var dog kendt for sin notoriske velklædthed, som måske var et levn fra hans tid i bankverdenen. På billeder ses han altid ulasteligt klædt og med skinnende sko. Denne hang til at være præsentabel gav ham tilnavnet ’Kraveknap’ blandt hans nærmeste.

  1. Spillede hovedrolle i den moderne revys fødsel

Revy i Danmark som vi kender den blev født nytårsaften 1849 på teatret Casino i Amaliegade i København. H.C. Lumbye var kapelmester og hans ”Champagnegaloppen” var ouverturen til forestillingen. Selvom formen har ligget fast lige siden, har revyen som kunst og underholdning gennemgået mange ændringer i de seneste 150 år – og Kai Normann Andersen var med i flere af dens store forandringer.

I 1912 havde den jyske stumfilmsmagnat Frede Skaarup overtaget det skrantende Scala over for Tivoli. Her skabte han overdådige forestillinger af hidtil uset storslåethed med nogle af datidens største stjerner på scenen – blandt andre Liva og Arne Weel. Frede Skaarup lykkedes også med at knytte den unge, fremadstormende komponist Kai Normann Andersen til Scala. Det var i 1923, og allerede året efter havde Kai Normann Andersen sit første hit, Du gamle måne, som blev sunget af Arne Weel i Scala Revyen 1924.

Teksten var skrevet af Ludvig Brandstrup, og da han året efter ønskede at forny dansk revy ved at trække den væk fra Scalas store udstyrsstykker og imod tekster med mere intellektuel spidsfindighed, var det naturligt for ham at få Kai Normann Andersen med sig som komponist og kapelmester for hans revytrup Co-Optimisterne. Formatet var stramt, for fokus skulle være på teksterne. Når de gik på scenen, var de altid 9 personer, alle iført den samme gule og lilla pjerrotdragt. Kulisser var nærmest ikke-eksisterende. Kontrasten til Skaarups show-revyer på Scala var tydelig for enhver.

Men hverken Frede Skaarups Scala eller Co-Optimisterne gik fri, da Poul Henningsen i slutningen af 1920’erne rettede et skarpt angreb på dansk revy for at være ”Lunken sentimentalt frisind og fej konservatisme”. Det skete i hans magasin med den passende titel ’Kritisk Revy’. Frede Skaarup udfordrede efterfølgende Poul Henningsen og de øvrige udgivere til selv at lave en revy. Det blev begyndelsen på endnu et nybrud i dansk revyhistorie, hvor numrene nu skulle være mere end bare underholdende, men også have et budskab. Og budskaberne skulle pakkes ind i Kai Normann Andersens toner.

Den kulturradikale holdningsrevy fik i 1950’erne selskab af crazy-komikken. Den opstod især på ABC Teatret i samspillet mellem Kjeld Petersen og Dirch Passer. Umiddelbart er den traditionelle vise nok ikke det første, man tænker på, når man hører deres navne. Men også i deres forestillinger fandt man kompositioner af Kai Normann Andersen, bl.a. i ABC Revyen i 1955, som indeholdt to af Kellerdirks mest berømte numre, ”Tømmerflåden” og ”Tapetersen”.

  1. Kai Normann Andersen var en af Danmarks første filmkomponister

Gennem hans arbejde med viser til revyerne, havde Kai Normann Andersen til overflod demonstreret, at han kunne skrive fængende melodier. Men da tonefilmen kom til Danmark i 1931, var der ikke længere kun brug for sange. Filmene krævede også underlægningsmusik til at underbygge de skiftende stemninger. Også i dette var Kai Normann Andersen i høj grad leveringsdygtig.

Hans første film var Hotel Paradis, som havde premiere i 1931. Året efter skrev han blandt andet musik til Odds 777 med Liva Weel i hovedrollen. To af sangene herfra, ”Glemmer du” og ”Gå med i lunden”, lever stadig i bedste velgående som evergreens. 1930’erne var et særdeles produktivt årti for filmkomponisten Kai Normann Andersen. For at blive i 1932, skrev han her musik til tre af årets fire danske premierefilm. Af årtiets musikalske højdepunkter kan nævnes ”Titte til hinanden” fra Skal vi vædde en million? (1932) og ”Der var engang” fra Bolettes Brudefærd (1938).

1940’erne var på trods af besættelsen og hans fortsatte virke som komponist til revyer ikke mindre flittigt: Alle går rundt og forelsker sig, En pige med pep, Thummelumsen, Alt for karrieren, Når man kun er ung, Biskoppen og Det bødes der for er kun et lille udvalg af de film, Kai Normann Andersen skrev sange og underlægningsmusik til. I 1950’erne var den efterhånden aldrende komponist mindre aktiv, men skabte alligevel noget af sin mest vellykkede musik til filmene På tro og love og Mød mig på Cassiopeia. I alt bidrog han til lydsiden på næsten 50 danske spillefilm.

  1. Gjorde tango-oprør mod tyskerne

Samarbejdet mellem Kai Normann Andersen og PH fortsatte i det besatte Danmark. I 1940 arbejdede de på revyen Dyveke til Riddersalen med Liva Weel i hovedrollen. Al kunstnerisk udfoldelse i Danmark var underlagt tysk censur. Med dens satiriske snert og udfordring af magthaverne var PH’s revyer særligt i nazisternes søgelys. Mulighederne for at gøre oprør fra scenen imod besættelsesmagten var derfor yderst begrænsede.

Visen “Det gælder kærlighed og krig” var blevet forbudt af censuren. Men PH og Kai Normann Andersen ville ikke lave en revy uden at adressere nationens tilstand. De skrev så Man binder os på mund og hånd. Med sin sindrige konstruktion slap den igennem censuren, idet de første to vers handler om samfundets snærende kærlighedsnormer, og der først i det tredje og sidste vers, kommer det, der for datidens publikum blev umiddelbart forstået som hyldest til frihed. De viste deres tilslutning til budskabet ved tavst at rejse sig, mens Liva Weel sang det.

For PH var snigangrebet dog dobbelt: Tyskerne troede, at sangen var om fri kærlighed, mens borgerskabet – som bestemt ikke var kommet for at høre om den slags – måtte lytte til to vers, før de fik fædrelandsverset. Den elegante tekst bliver understreget af Kai Normann Andersens melodi, som er en tango. Det kan blandt andet høres ved at verset er i mol og omkvædet i dur.

Tangoen ankom til Danmark, mens Kai Normann Andersen var ung, og han brugte den hyppigt i løbet af sin karriere til at skrive sange på. ”Du gamle måne” er et andet eksempel på en tango. Faktisk brugte Kai Normann Andersen stort set altid danse som skabelon for sine kompositioner. Udover tangoen var vals og foxtrot hans foretrukne. Kendte eksempler på de to sidstnævnte er henholdsvis ”Den allersidste dans” og ”Gå med i lunden”.

Kai Normann Andersens modstandsarbejde bestod dog ikke kun i at have skabt en modstandshymne. I løbet af besættelsen deltog han og hans samleverske Ellen Gottschalch på forskellige måder i modstandsarbejdet, blandt andet ved en overgang at skjule en nedstyrtet amerikansk pilot. I efteråret 1944 følte de jorden brænde under sig i en sådan grad, at de flygtede til Sverige. Kun et par dage efter dukkede Gestapo op for at anholde dem.

  1. Kai Normann Andersen undgik rampelyset

Selvom hans navn var kendt og hans melodier elsket, gav Kai Normann Andersen forsvindende få interviews i løbet af en karriere, der strakte sig over fem årtier. Han indspillede heller ikke plader. Selv i 1967, da Danmarks Radio lavede en hyldestkoncert for ham, insisterede han på at blive siddende nede i salen og ville ikke op på scenen og blive tiljublet.

En enkelt undtagelse findes dog og kan stadig høres i dag. Måske symptomatisk var det hér heller ikke ham selv, der var i fokus, men PH. Det var nemlig et program til ære for ham, hvori Kai Normann Andersen fortalte om deres samarbejde, der begyndte i 1938 og fortsatte i mange årtier.

Læs mere: Støvsugerbanden var veteraner i uvante roller

  1. Blev afvist til Melodi Grand Prix

I 1957 blev det første Melodi Grand Prix afholdt i Danmark. Året efter modtog bedømmelseskomitéen en sang under mærket 7-9-13. “En sang der handler om kærlighed”, hed den, og mændene bag var Kai Normann Andersen og Knud Pheiffer. Blandt ophavsmændene var der tilsyneladende store forhåbninger, for man forberedt sig på det internationale grand prix med en engelsk tekst. Sangen fandt dog ikke nåde hos de bedømmende og blev ikke engang udtaget til at deltage i den danske del af konkurrencen.

Det slog dog ikke Kai Normann Andersen ud. I 1959 prøvede han således lykken igen med “Jeg er på vej til dig”. Teksten var skrevet af Thøger Olesen, og sangen blev ikke bare antaget, men kom på 2. pladsen, sunget af skuespiller og sanger Preben Uglebjerg. Vinderen det år blev Birthe Wilke med sangen “Uh, jeg ville ønske, jeg var dig”.

  1. Kai Normann Andersen havde godt øje til skuespillerinder

Turnéen med De danske i Paris bød på mere end bare musik. Her mødte Kai Normann Andersen nemlig Bergliot Skands på sin første turné med De danske i Paris. Det gik hurtigt for det unge par, allerede i december samme år kom datteren Jytte til verden og tre uger senere giftede de sig. Ægteskabet varede frem til 1936, men lynet havde slået ned for Kai Normann Andersen flere år tidligere i mødet med Ellen Gottschalch.

Hun debuterede som revyskuespiller i 1928 hos Co-Optimisterne, og mødte her Kai Normann Andersen. I 1932 forlod de to så deres respektive ægtefæller og flyttede sammen. De levede sammen uden papir på hinanden frem til hans død i 1967. Hun medvirkede i flere film, som han skrev musik til, og sang blandt andet en af hans sange i Mød mig på Cassiopeia, nemlig den fængende foxtrot “Gå ud og gå en tur”. Efter hans død turnerede Ellen Gottschalch med et udvalg af de mere end 900 sange, Kai Normann Andersen nåede at komponere til revy og film i løbet af sin lange karriere.

 

Kilde: Den sky romantiker af Finn Gravesen og Jakob Faurholt