Lisbet Dahl i Pigen og drømmeslottet (1974). Foto: Flemming Ravn
Lisbet Dahl i Pigen og drømmeslottet (1974). Foto: Flemming Ravn

Lisbet Dahl fylder 75: “Jeg var den første korthårede heltinde”

Lisbet Dahl slog igennem i en ung alder og har været en del af den danske underholdningsbranche længere end de fleste. Læs om de store begivenheder, der har formet Lisbet Dahls liv på og uden for scenen.

Lisbet Dahl var kun fem år den første gang, hun stod på en scene. Debuten var dog hverken frivillig eller planlagt. Egentlig var det hendes mor, revyskuespillerinden Toni Biering, som optrådte. ”Det var ikke, fordi jeg ville derind, men jeg ville bare se min mor lidt tættere på, når hun sang. Heldigvis fik en af hendes kolleger fat i kanten af min kjole og fik mig trukket ud bag tæppet igen,” som Lisbet Dahl har fortalt i et interview med Alt for Damerne. Der gik dog ikke lang tid, før hun vidste, at hun også ville være skuespiller. Og på den måde træde i ikke bare sin mors, men også sin fars fodspor.

Forældrene turnerede begge som skuespillere, både sammen og hver for sig. Da Lisbet Dahl kom til verden, var det dog stort set slut for morens vedkommende: ”Min far bad mange gange mor om at følge med på turné og tage mig med, da jeg var helt lille, men det ville hun ikke. Hun mente, jeg var for lille og skulle sove i min egen seng. I stedet tog han afsted alene. En dag ringede teaterdirektøren Henry Schmidt til mor og spurgte, om hun var klar over, at Helge havde noget kørende med en dame ude på turnéen,” fortæller Lisbet Dahl i erindringsbogen Undskyld, jeg blander mig fra 2017.  

Lisbet Dahl optaget på teaterskolen som kun 18-årig

På trods af farens forsøg på at forklare sig med, at kvinden bare var god til at stenografere, medførte episoden, at forældrene blev skilt. Lisbet Dahl voksede derfor op hos sin mor i Københavns Nordvest-kvarter. Et livligt område, med masser af børn. Der blev leget og lavet små forestillinger – altid med Lisbet Dahl som instruktør. Hun gik på Grundtvigsskolen i København, indtil hun blev gammel nok til at søge ind på en af skuespillerskolerne.

I modsætning til mange andre børn med skuespillerdrømme blev hun ikke frarådet at forfølge dem af sin mor. Tværtimod. Talentet var til for at øje på for moren, der kendte til kravene, glæderne og sorgerne ved et liv på scenen. I 1964, kun 18 år gammel og i første hug, blev Lisbet Dahl optaget på Aalborg Teaters Elevskole.

Da euforien over at være blevet optaget havde lagt sig, mærkede Lisbet Dahl på ængsteligheden over at skulle starte et nyt liv alene i en fremmed by. Men da hun først begyndte på teaterskolen, forduftede frygten hurtigt: “Efter en del år, hvor mor slet ikke havde arbejdet som skuespiller, var Aalborg Teater som at komme hjem. At jeg pludselig var havnet på et teater efter en skole, hvor jeg virkelig ikke havde lavet en skid, var pragtfuldt. Bare måden, man talte på. Det var sådan, jeg var vokset op, det var sådan, vi talte derhjemme.”

Gravid som et chok

Den unge Lisbet Dahl deltog i så mange forestillinger som muligt og lærte andre ting knyttet til skuespilfaget, herunder fægtning. Tiden på elevskolen blev dog ikke bare begivenhedsrig professionelt. I sommerferien mellem 1. og 2. år fandt hun ud af, at hun var gravid. Faren til barnet var skuespilleren Benny Bjerregaard. De to havde været kærester, men forholdet var slut. Graviditeten kom som en overraskelse for at sige det mildt: ”Hvor langt henne jeg var, kan jeg ikke huske, men jeg var i tredje eller fjerde måned. Jeg var 18 år og i chok. Jeg gik direkte fra lægen ind i en boghandel og købte Bogen om barnet. Jeg vidste intet om børn, og det kunne ikke nytte noget.”

Hun var fast besluttet på at beholde barnet. Og selvom Benny Bjerregaard dukkede op med et frieri, da han hørte om situationen, ville hun ikke giftes: ”Jeg sagde nej. Jeg syntes ikke, der var grund til, at jeg giftede mig med ham. Mor var alene. Min bedstefar døde, da jeg var lille, så min bedstemor var også alene. De havde klaret sig selv. Det var jeg præget af, da jeg blev gravid. Det kan lade sig gøre uden en far i huset.”

Ebbe Langberg som chef

Datteren Louise kom til verden, og Lisbet Dahl klarede både børneopdragelsen og teaterskolen. Det lykkedes hende endda at blive fastansat bagefter. I 1960’erne var Aalborg Teater et godt sted at være. Ikke mindst for en ung skuespiller, der ville lære ved at blive udfordret og kaste sig ud i krævende roller. Dette gjaldt især, da Ebbe Langberg tog over som teaterchef. Han kom ind med friske idéer, og en af disse idéer var at ruske op i skuespillerstaben. Lisbet Dahl var en af de heldige, der fik lov til at blive. Også selvom hun var vaskeægtestarstruck’ ved deres første møde:

”Jeg blev frygtelig genert, for jeg kendte ham ikke, og han var filmstjerne og alt muligt. Jeg prøvede at finde på noget fikst at sige, men der dukkede ikke rigtig noget op. Så gik han hen imod mig, så på børnene og sagde: »Nå, er det dine?« Så prøvede jeg at være frisk og sagde: »Ja. Nu har jeg både en mørkhåret og en lyshåret, så mangler jeg kun en rødhåret.« Og det var Ebbe jo. Jeg blev så flov. Men Ebbe døde af grin.”

”Du er ikke på mit teater i næste sæson”

Lisbet Dahl blev udfordret af en chef, der mente, at hun skulle prøve kræfter med teatrets mange facetter. Han satte hende derfor på plakaten i både komiske og dramatiske roller. På én og samme sæson nåede hun at spille Ofelia i Hamlet, Pippi Langstrømpe og Sally Bowles i musicalen Cabaret.

Selvom hun satte pris på hans insisteren på, at hun skulle udvikle sig, kom det alligevel bag på Lisbet Dahl, da Ebbe Langberg fortalte hende, at det var på tide, hun forlod Aalborg Teater. ”Han sagde til mig, at han ikke regnede med at engagere mig til teatret i den kommende sæson. Jeg havde været i Aalborg i ni år, og han syntes, tiden var moden til, at jeg skulle til København. Det var typisk Ebbe at tænke på, hvad der var godt for mig som skuespiller.”

I situationen modtog Lisbet Dahl dog hverken beskeden med glæde eller taknemmelighed. ”Jeg blev så vred på ham, at jeg fór ned i min garderobe og stampede. Så gik jeg tilbage til ham og sagde: »Nu skal du høre her: Jeg er på dit teater i næste sæson!« Han grinede bare af mig og sagde: »Okay, så siger vi det.« Han lo og så blev jeg endnu mere rasende og sagde, at jeg også ville have lønforhøjelse. »Så får du det,« sagde han.”

Springet til København

Lisbet Dahl fik sin vilje og blev i Aalborg ét år til. Men derefter trak udfordringen ved at komme til hovedstaden og dens mange teatre og filmproduktioner for meget. Også selvom det betød at flytte hele familien bestående af tre børn og mand i skikkelse af skuespiller Lars Høy. Det var sommeren 1972, og bilen blev læsset, og kursen sat mød øst. Lisbet Dahl havde været fast inventar på scenen i Aalborg. Men det var ikke givet, at der ville være arbejde til hende og Lars Høy i København. De aftalte derfor at give eksperimentet ét år.

 

Læs også: 35 år med Flamberede hjerter på menuen

 

Lisbet Dahls debut på film og i Cirkusrevyen

Det blev dog ikke nødvendigt at vende tilbage til Aalborg. Arbejde var der nok af. I 1974 kom to afgørende gennembrud for Lisbet Dahl: Hun debuterede på film, endda i en hovedrolle, og hun medvirkede for første gang i Cirkusrevyen. Filmdebuten var endda dobbelt, idet hun samme år indspillede både i Pigen og drømmeslottet og Nøddebo Præstegård (1974). Begge film i øvrigt over for Lars Høy. Om sin frisure i førstnævnte har hun fortalt: ”Jeg tror nok, jeg var den første heltinde i en dansk film, der fik lov til at blive klippet korthåret. Den paryk de gav mig, havde lange krøller, og det gik bare ikke. Den blev klippet kortere og kortere, og til sidst var der ikke meget tilbage.”

Med rollerne i Pigen og drømmeslottet og Nøddebo Præstegård (1974) blev Lisbet Dahl med ét landskendt. Det var dog lige før, at hun mistede størstedelen af sin første filmhyre. Filmbranchen brugte dengang kontant afregning med et lille forskud før optagelserne og resten af lønnen efter. Lisbet Dahl fik således en kuvert med omkring 40.000 kr. i kontanter. På vej hjem skulle hun købe ind. Da hun kom ud af butikken, var tasken med kuverten i væk. ”Jeg styrtede tilbage gennem butikken. Det viste sig, at jeg havde lagt den i frugtafdelingen, fordi jeg lige skulle undersøge noget.”

Engagementet hos Preben Kaas i Cirkusrevyen fortsatte de følgende somre, ligesom filmarbejdet gjorde det. Det resulterede i lange arbejdsdage med filmindspilninger i dagtimerne og revy i teltet på Bakken om aftenen. I 1976 blev det hæsblæsende tempo endda suppleret af et brækket haleben! Uheldet skete under optagelserne til Julefrokosten. Lisbet Dahl skulle sidde på noget, der skulle forestille en stor grammofon. Desværre knækkede aggregatet, og hun faldt direkte ned på en træklods. Langvarige smerter fulgte, og hendes bevægelser på scenen i dens sommers revy foregik i et væsentligt andet tempo end planlagt.

Lisbet Dahl gift Preben Kaas

Faldet under Julefrokosten var ikke den eneste nedtur det år.  Ægteskabet med Lars Høy var slidt, og da Cirkusrevyen var færdigspillet, skiltes de. I kulissen ventede dog et nyt forhold for Lisbet Dahl. Preben Kaas blev skilt fra Anne Marie Mai cirka samtidig, og vejen var dermed banet for en celeber revyromance. I 1977 blev de to gift på Preben Kaas’ lystgård på Fyn, Trente Mølle. Den havde han købt flere år tidligere for de penge, han havde tjent på Cirkusrevyens store succes. Nu skulle den danne rammerne om en kæmpe bryllupsfest, hvortil gæsterne blev fragtet i særtog.

Ingen kunne vide, at nedturen ventede lige om hjørnet. Sommeren 1977 var varm, og Cirkusrevyen kunne ikke trække folk til. Resultatet blev et dundrende underskud, og Preben Kaas måtte sælge både revyen og Trente Mølle. En ustoppelig nedtur var startet for Preben Kaas. Hans store alkoholindtag trak veksler på hans helbred, arbejdsmæssigt gik det dårligere og dårligere, og Preben Kaas’ monumentale jalousi gjorde det besværligt for Lisbet Dahl at arbejde.

”Jeg blev pissefattig,” har hun fortalt. ”Preben havde heller ikke noget at lave. Det var der ikke noget at gøre ved. Jeg fik Prebens bankbog stukket ud, så kunne jeg bruge af den. Vi levede af de penge, han havde, men til sidst var der bare ikke flere.”

En aften lige inden sin 51-års fødselsdag forlod Preben Kaas parrets lejlighed på Frederiksberg. Næste morgen var han stadig ikke kommet tilbage. ”Jeg tænkte ikke, der kunne være sket noget, før politiet stod uden for min dør og spurgte, om de måtte komme indenfor,” mindes Lisbet Dahl øjeblikket, hvor hun fik overbragt nyheden om, at Preben Kaas havde taget sit eget liv. ”De havde det så dårligt, de to drenge, der kom hjem til mig. Jeg kan huske, jeg spurgte dem, om ikke de ville have noget kaffe, fordi jeg syntes, det var synd for dem.”

Lisbet Dahl som chef og instruktør

Hans død efterlod Lisbet Dahl i en slags tomrum. Hun fortsatte med både at spille forestillinger og instruere andre. Scenen var et frirum, men indeni rumsterede chokket. Vendepunktet kom en tidlig morgen nogle måneder senere:

”Selvom det lyder brutalt, så vågnede jeg en morgen, og tænkte, at det også var en slags lettelse. Det var et chok, da Preben døde, men forstå mig ret. I min sorg havde jeg helt glemt, at det også var belastende at leve med ham. Men jeg ville aldrig have været foruden Preben, og alt det han har givet mig og lært mig. Det fandt jeg for alvor ud af, da jeg kom tilbage til Cirkusrevyen igen i 1985. Hold da kæft, hvor han lærte mig meget,” fortalte Lisbet Dahl i 2017 til B.T.

Hendes tilbagevenden til Cirkusrevyen var ikke kun som medvirkende. Efter at have instrueret forestillinger på mange af landets scener, blev hun tilbudt at stå for instruktionen af Cirkusrevyen. Det har hun – med undtagelse af en pause mellem 1995 og 2002 – gjort lige siden. Sideløbende har Lisbet Dahl spillet roller på film, i TV og teatre.

I flere af filmene spillede hun sammen med Preben Kaas: Julefrokosten, efterfølgeren Firmaskovturen, samt Fængslende feriedage, der viste sig at blive både Jørgen Ryg og Dirch Passers sidste film er eksempler på deres samspil. Andre filmiske højdepunkter med Lisbet Dahl inkluderer Forræderne, Den kroniske uskyld og den Bodil-vindende Sort Høst.

Selvom hun nu runder trekvart århundrede, har hun ikke tænkt sig at stoppe med at arbejde. På sin fødselsdag 9. april, vil hun være i fuld gang med at instruere og medvirke i sin 33. sæson i revyteltet på Bakken. Derudover er hun stadig en aktiv film- og tv-skuespiller og foredragsholder.

Kilde: Lisbet Dahl: Undskyld, jeg blander mig. Fortalt til Jakob Steen Olsen og Rikke Rottensten.

Film med Lisbet Dahl