En ven i bolignøden (1965). Foto: Ole Lytken
En ven i bolignøden (1965). Foto: Ole Lytken

Øl i dansk film: En uundværlig sidevogn

Den er med i flere film end selv de største stjerner. Den bringer folk sammen, smil frem og af og til fører den også til tårer. Der bliver drukket nok øl i dansk film, og den gærede drik er langt fra en tilfældig rekvisit i filmhistorien.

Poul Reichhardt kigger mistroisk på glasset med vand foran ham: “Hvad skal jeg med det?” Sigrid Horne-Rasmussen siger til en arabisk fyrste: “Hvad olien er for dem og deres folk, er øl for os danske!” Det bare to af utallige eksempler – fra henholdsvis Der brænder en ild og En ven i bolignøden – på, at øl optræder prominent i dansk film. 

I anledning af øllets dag den 4. september har Dansk Filmskat talt med Carsten Berthelsen, forfatter til flere bøger om øl, for at blive klogere på, hvilken rolle den skummende humledrik har spillet i dansk film.

Det er jo ikke så få øl, der bliver drukket i dansk film. Men hvilken betydning har øl og indtagelsen af den egentlig?

Man kan sige, at der er to hovedlinjer. Den ene er, hvor øl bliver brugt til at skabe livsglæde og god stemning. Det er uden tvivl den største. Den anden hovedlinje er film, hvor man advarer imod alkohol. 

Hvis vi begynder med den første, hvordan skaber øl så stemning på film?

Den giver os lyst til at komme hinanden ved og hjælper med at skabe et fællesskab – hvem er du og hvorfor? Olsen Banden er et godt eksempel: Hver gang, Egon bliver løsladt, så tager de direkte hjem og drikker en pilsner sammen. Øllet er en helt central del af det ritual, der genskaber balancen i banden. Kjeld og Benny har måtte undvære Egon i en lang periode, og når de drikker en øl sammen, skaber det en bro til deres gamle fællesskab. Øllen giver dem også gåpåmod og troen på, at hvad end det er for en plan, Egon har med til dem denne gang, så skal de nok klare at udføre den. 

Kan man se øl skabe god stemning i ældre film end Olsen Banden?

Absolut. Den er et fast indslag i de fleste folkekomedier. Og de første Morten Korch-film i sort/hvid er også gode eksempler. Selvom de har en høj grad af patos, er der altid nogle komiske originaler, som nyder en øl sammen. Og når der er bal, får de unge mennesker også en øl, og pigerne og drengene kan komme tættere på hinanden, end de har været før.

 

Læs også: Kai Normann Andersen – Manden bag melodierne


Nu du nævner folkekomedierne, hvordan hænger øl og dansk folkelighed så sammen?

Man kan sige, at øl i dansk film er koblet til Folkelighed med stort F. En utæmmelig energi, der strømmer gennem hele vores kultur. Når vi ser Olsen Banden drikke bajere ved bordet i Yvonnes stue, er det jo også et tegn på, at de er tre folkelige fyre. Derfor bliver Benny og Kjeld også noget usikre, da Egon i Olsen Banden overgiver sig aldrig pludselig vil have et glas til sin øl. Han skal nemlig være forretningsmand.

Koblingen mellem øl og dansk folkelighed findes i mange film. Det passer godt med det danske selvbillede af at være et frisindet folk, som kan lide at nyde livet. Som når Sigrid Horne-Rasmussen som beruset ‘Lejlighedsminister’ i En ven i bolignøden siger, at danskerne med glæde betaler deres skat på øl – og jo mere vi betaler, desto gladere bliver vi! 

Hvad med den anden hovedlinje – øl som noget farligt, der kan lede folk i fordærv?

Den er som nævnt ikke så udpræget som det mere positive syn på øl. Men den findes bestemt, selvom øllet som regel også får selskab af stærkere spiritus. Et eksempel er Café Paradis fra 1950, hvor alkoholens skadelige virkning afbildes gennem to karakterer fra forskelligt samfundslag, spillet af Ib Schønberg og Poul Reichhardt. Her udtrykkes en klar morale: Hvis alkoholen tager over, kan man drikke sig fra hus og hjem, og til sidst har man ingen kommunikation med nogen af delene.

Ofte bliver det jo også antydet i selv muntre film, at for stor indtagelse af alkohol kan have en negativ virkning på mennesker. I filmene Julefrokosten og Firmaskovturen, bliver der både drukket øl og stærkere sager. Og i begyndelsen går det jo godt, de ansatte kommer hinanden ved, og arbejdspladsens hierarki bliver opløst til fordel for glad samvær. Men som aftenen skrider frem, og promillen stiger, kommer personerne mere og mere galt afsted. Dog til stor morskab for seeren. Det samme kan vel siges om Dynamit Harry i Olsen Banden. De færreste vil nok misunde ham hans liv. Men det med sprængstof, det har han styr på. Derfor går det også galt, når han i Olsen Banden går amok bliver tørlagt. 

Han mangler, hvad man med et moderne ord kalder sin funktionspromille?

Ja. Han kan ikke længere hjælpe banden, og derfor spærrer de ham inde i en ølvogn for, at han kan begynde at drikke igen. Den scene illustrerer i øvrigt også godt den plads, øl har i det danske samfund. Da Benny og Kjeld kører væk i en Tuborg-vogn med en dybfrossen Egon og en syngende Dynamit Harry bagi, er området egentlig spærret af. Men som en politimand siger: “Man kan sgu da ikke standse en ølvogn!”

Og her til sidst: Udtrykket ‘en bajer’, som er meget brugt på film og i virkeligheden – hvor stammer det egentlig fra?

Ja, faktisk refererer det udtryk til bayersk øl, som er mørkere end den pilsner, vi normalt drikker, og som de stort set altid drikker på film. Udtrykket en bajer stammer fra 1800-tallet, hvor J.C. Jacobsen tog opskriften på bayersk øl med hjem fra Tyskland. Den blev meget populær, og først senere kom den lysere pilsner til landet. Men der var bajeren altså allerede så udbredt, at det har hængt ved lige siden.

Relaterede film